Forbrugslån

Forbrugslån kaldes ofte lån uden sikkerhed. Det betyder, at du ikke skal stille sikkerhed i dine ejendele, som f.eks. når du optager boliglån. Mange benytter forbrugslån til at samle og afbetale på små, dyre lån, f.eks. kreditkortgæld, som ofte har højere rente end et forbrugslån.

Vi hos Entercard tilbyder forbrugslån under vores eget brand, re:member. For mere information, besøg remember.dk.

Entercard ønsker at være en ansvarlig långiver. Det er vigtigt for os, at vores låntagere kun optager lån, som de kan betale. Der er flere kriterier, som skal opfyldes for at få et forbrugslån hos Entercard. Vi anbefaler alle, som overvejer at optage forbrugslån, at gennemgå sin økonomiske situation. Tænk også på fremtiden. Du skal ikke låne mere end din økonomi kan klare, og du skal kunne leve op til betingelserne for tilbagebetaling.

Individuel kreditvurdering

For at ansøge om forbrugslån hos Entercard skal du give os et godt overblik over din økonomi, det beløb, du ønsker at låne, og hvad lånet skal bruges til. Inden vi imødekommer ansøgningen, tjekker vi, om ansøgerne har fået betalingsanmærkninger, og foretager en individuel kreditvurdering. For at Entercard kan låne dig et beløb, der er forsvarligt, er det vigtigt, at du oplyser om alle dine økonomiske forpligtelser.

Hvor meget kan du låne?

Hvor meget du kan låne afhænger af din økonomiske situation. Hos os kan du søge om et lånebeløb mellem 10.000 og 350.000 kroner, men sørg for ikke at låne mere, end din økonomi kan klare. Husk også, at du skal kunne leve op til betingelserne for tilbagebetaling.

Tilbagebetaling

Afbetalingsperioden for et forbrugslån er kortere end for andre lånetyper, som f.eks. boliglån. Normalt er den 1-15 år, afhængig af lånebeløbet og låntagerens betalingssituation. Du må gerne betale mere per måned, end afbetalingsplanen tilsiger, og du kan til enhver tid indfri hele beløbet, uden ekstra omkostninger.

Lidt højere rente

Da du ikke skal stille sikkerhed for at få et forbrugslån, tager långiveren en større risiko end ved udstedelse af almindelige lån. Renten på forbrugslån er derfor højere end på andre lån. Normalt varierer den effektive rente fra 9 til 20 procent om året.

Hvad koster det?

Det er vigtigt at vide, hvad det koster at optage forbrugslån. Som med alle andre produkter og services er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i produktvilkår og priser på ENTERCARD kreditydelser og tilknyttede produkter for at vide præcist, hvad din månedlige udgift bliver. For at give dig bedre overblik har vi lavet en låneberegner, som viser, hvor meget du skal betale hver måned, kalkuleret ud fra lånebeløbets størrelse. Låneberegneren finder du på de forskellige produktsider.

Afbetalingsplan

Alle kunder får et godt overblik over, hvor meget de kan låne, baseret på deres økonomiske situation. Vi viser også alle de omkostninger, der er forbundet med lånet og tilbagebetalingen. Det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i afbetalingsplanen, sådan at du er sikker på, at du har råd til at betale af på dit lån hver måned.

Opfølgningsrutiner

Når lånet er godkendt, betaler du din månedlige afbetaling ifølge den aftalte tilbagebetalingsplan. Tag kontakt med vores kundeservice, hvis du får problemer med at betale. Vi har gode opfølgningsrutiner, hvis situationen skulle opstå.