Stærk kundeautentifikation ved handel på nettet

Fra 14. september 2019 er det et europæisk lovkrav, at alle nethandler i EU/EØS skal verificeres med en såkaldt stærk kundeautentifikation, for eksempel NemID.

Når EnterCards betalingskort anvendes til internethandel validerer EnterCard kundens identitet med verificeringsløsningen 3D Secure, enten ved hjælp af NemID eller en engangskode på SMS.

Ifølge det nye lovkrav har EnterCard i visse tilfælde ret til at gøre undtagelser fra kravet om stærk kundeautentifikation, blandt andet ved køb for mindre beløb og ved tilbagevendende handler (f.eks. betaling af abonnementstjenester som Spotify og Netflix).

EnterCards mulighed for at foretage verificering i 3D Secure kræver, at den pågældende netbutik også er tilkoblet 3D Secure. I løbet af 2020 kan EnterCard fortsat acceptere køb ved forhandlere, som ikke er tilkoblet 3D Secure, men efter d. 31. december 2020 skal EnterCard ifølge det nye lovkrav afvise alle køb hos forhandlere i EU/EØS, som ikke er tilkoblet 3D Secure.