Ansvarlig långivning – et vigtigt samfundsansvar

Publisert juli 5, 2019

Ansvarlig långivning lyder godt på papiret, men hvordan fungerer det egentlig i praksis? For at imødegå overgearing af kundens økonomi, er det vigtigt at tilbyde den rette kredit – til den rette person. 

– Det kan vi gøre takket være robuste processer og tydelig struktur, siger Andrew Karmy, der er Chief Credit Officer hos EnterCard Group.

I 2018 havde godt 350.000 personer i Danmark gæld hos Fogedretten.

For at sikre, at EnterCard udsteder kreditter og lån til kunder, der er i stand til at betale sin gæld, har EnterCard lavet klare processer og kontroller, der skal sikre, at kundens betalingsevne til enhver tid står mål med den kredit der tilbydes. Ansøgningsprocessen tager hensyn til både indkomst, gældsudgifter og leveomkostninger.

Dette betyder, at vi i gennemsnit afviser ca. 5 ud af 10 kreditkortansøgninger, samt to tredjedele af ansøgningerne om privatlån. Dette sker på baggrund af en samlet kreditvurdering, hvor EnterCard vurderer kundens evne til at overholde betalingsvilkårene.

– Som ansvarlig långiver er det altid vores ansvar at sikre, at vores kunder har råd til afbetaling. For os handler det om at leve op til de forventninger vores kunder, partnere, ejere og kollegaer har til os. Ingen af disse vinder hvis virksomheden ikke lever op til vores ansvar, siger Andrew Karmy og tilføjer:

– Alle taber på den lange bane, hvis EnterCard Group ikke handler ansvarligt i kreditvurderingsprocessen. Hvis kunderne efterlades med en gæld, de ikke kan betale, påvirker det EnterCard økonomisk.

Ifølge Andrew Karmy, kan et forbrugslån være et godt alternativ, når man skal refinansiere sin gæld, eller til at finansiere renovation af hus eller lejlighed.

– Vores kreditvurderinger tager altid udgangspunkt i kundens betalingsevne og risikoniveauet. Vi godkender aldrig kreditansøgninger uden et grundigt kredittjek, siger Karmy.

EnterCard Group er bevidste om, hvor vigtigt det er at hjælpe kunder, som er havnet i en situation, hvor deres indtægt falder pludseligt, og her er vi selvfølgelig klar til at hjælpe.

– Vi har blandt andet analytikere, der arbejder målrettet på at identificere og minimere risici. Derudover har vi også et helt kundeserviceteam, der sidder klar til at hjælpe. Det betyder, hvis kunden oplever problemer med at betale et afdrag, så gør vi vores bedste for at hjælpe kunden med at finde en passende løsning. Den personlige kontakt er en stor del af at være ansvarlig lånudbyder/giver, siger Karmy.

Læs mere om Ansvarlig långivning.


Ifølge Karmy, er de følgende fem vigtigste faktorer for at levere ansvarlig långivning:

1. Transparente produkter – Kreditbetingelserne skal være klare og vores produkter skal ikke markedsføres på en påtvingende måde

2. Internt fokus på at være ansvarlige – det er altafgørende at opbygge en organisation, hvor alle medarbejdere tager ansvar.

3. Robuste processer, procedurer og risikoanalyser.

4. Gode kontrolrutiner.

5. Processer, der kan understøtte kunder, der oplever økonomiske udfordringer.

Kilde: http://www.domstol.dk/om/talogfakta/statistik/noegletal/Documents/N%C3%B8gletal%20for%20domstolene%201.-4.%20kvartal%202018.pdf