Sådan gør du et salgskup

Publisert august 4, 2014

Spar mange penge på varer til
nedsat pris.

Hvis du følger godt med, kan du gøre gode salgskup i
disse dage, da mange butikker må sælge ud af deres sæsonvarer.

Se, hvordan du nemt får råd til
drømmesofaen, som netop nu er nedsat til halv pris.

Spar penge på udsalg

Her ved sommerens afslutning er udsalget nu godt i gang i
mange butikker, og det vrimler med nedsatte priser i netbutikkene. Rækker
pengene ikke til alt, du ønsker dig på udsalg? Det behøver ikke være så dyrt at
betale drømmesofaen med kreditkort.

Hvis du for eksempel køber en hjørnesofa på udsalg til
halv pris til 6.000 kr., kan du afbetale beløbet over 4 måneder med lige store
beløb. Så bliver månedsbeløbet 1.541 kr. og den samlede pris for sofaen bliver kun 6.162
kr.

Udsalg i netbutikker

Du kan spare meget på at købe sæsonens tøj, sko og accessories
lige netop nu. Mange netbutikker har et stort sæsonudsalg for tiden, men husk
at være hurtig. Hvis du skal finde din størrelse, skal du handle snart, da mange
størrelser hurtigt bliver udsolgt. Det er også en stor fordel at handle med
kreditkort på nettet, da du får ekstra gode forbrugerrettigheder i forbindelse
med køb.

Centerdage med tilbud

Måske har dit nærmeste indkøbscenter åbent om aftenen,
eller måske har det centerdage i nærmeste fremtid? Følg med i kundeaviser og på
nettet. Mange shoppingcentre har deres egne centerdage med ekstra gode rabatter
og tilbud på en række varer i forskellige butikker i centeret.

Her er et par gode
salgstips:

Stir dig ikke blind på salgsprisen. En sofa eller kjole
bliver ikke finere, bare fordi den er billig. Ville du have købt varen til fuld
pris? Hvis svaret er ja, er det bare om at finde kortet frem.

Find udsalgsvarer, som du under alle omstændigheder kunne
tænke dig, og køb kun de ting, du mangler. Lav en vurdering af, hvad du har
behov for i hjemmet eller garderoben, inden du handler.

Følg med, når de forskellige butikker starter udsalg.
Hvis du er hurtig, er chancen større for, at du sikrer dig de godbidder, du
længe har kigget på, som for eksempel en sofa eller en designerkjole.

Hvis du skal købe tøj på udsalg, bør du gå efter basistøj,
som ikke går af mode, som for eksempel jeans, sorte eller hvide kjoler eller
enkle festsko.