Nye databeskyttelsesregler i 2018

Den 25. maj vil EUs nye datalovgivning GDPR (General Data Protection Regulation) træde i kraft i Danmark. De nye regler gør, at det bliver langt nemmere for kunden at vide, hvad der skal lagres, og hvad denne information skal bruges til. Personoplysninger er oplysninger, der kan knyttes til dig som enkeltperson. Det kan være navn, telefonnummer, mailadresse eller en vurdering. De nye regler giver dig, som kunde, flere rettigheder til at bestemme over egne personoplysninger.

Hvad betyder det for kunderne hos Entercard?

Det er Entercard Group AB, som har ansvaret for behandlingen af kundernes personoplysninger. Det er vigtigt, at du som kunde ved, hvilke oplysninger der indhentes, og hvordan din personbeskyttelse varetages.

vores sider kan du læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, cookies (små tekstfiler, der lagres på din computer), lydoptagelser og hvordan vi varetager rettigheder, som f.eks. ret til indsigt i oplysninger, ret til at få besked om, at der behandles personoplysninger, ret til at gøre indsigelse og ret til at få personoplysninger slettet.

Når det gælder personoplysninger, skal det præsenteres på en forståelig og enkel måde, hvad der lagres og til hvilket formål.
De oplysninger, der bliver lagret om dig, skal som udgangspunkt kun bruges til det formål, de blev indsamlet til. Det skal også være lige så nemt at trække et samtykke tilbage, som det var at give det.

– Vi arbejder løbende med beskyttelse af personlige oplysninger, og med den nye datalovgivning, at gøre virksomheder mere opmærksomme på hvordan man behandler personoplysninger, og at denne information skal kommunikeres på en letforståelig måde. Endvidere tydeliggør datalovgivningen vigtigheden af, at man dokumenterer sine rutiner, og i enkelte tilfælde skal man endda også kunne påvise efterlevelse, siger Data Protection Officer hos Entercard Group AB.

Hvis du har spørgsmål angående de nye regler for beskyttelse af personoplysninger, bedes du kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på dpo@entercard.com.

Læs mere om EUs nye datalovning på eugdpr.org