Entercard skifter til kreditkort lavet af genanvendt plast

Publisert September 19, 2022

Fra september 2022 begynder Entercard at skifte sine kreditkort ud med kort produceret af genanvendte plastmaterialer. Fremover vil mindst 85 procent af plasten i kortene komme fra lokalt indsamlet plastaffald fra det område, hvor Entercards kortproducer, Idemia, har sin produktion. På den måde mindskes behovet for transport i forbindelse med produktionen.

Kortene, som produceres af den genanvendte plast, sparer omkring 7 gram CO2 per kort og reducerer brugen af plastmaterialer med 3,18 gram sammenlignet med et almindeligt kreditkort. Det svarer til en årlig reduktion på 3,5 tons CO2og 1,5 tons mindre plastaffald.

– Det er vigtigt for os, at vores partnere og kunder aktivt søger løsninger, som reducerer vores miljøaftryk. Derfor ønsker Entercard at tilbyde et mere bæredygtigt alternativ til de plastikkort, som vi bruger i dag. Flere af vores parterne lægger stor vægt på miljøvenlige og grønne løsninger, og vi er derfor meget glade for at kunne skifte til genanvendt plast, siger Line Jacobsen Hegge, Head of Card and Statement Operations hos Entercard.