Her skal du passe på lommetyve

Publisert juli 4, 2014

I disse storbyene bør du være ekstra meget på vagt.

Storbyer i Europa er populære rejsemål for danskere, men visse europæiske byer er desværre mere plaget af lommetyverier end andre steder.

Tripadvisor har undersøgt, hvilke ti europæiske storbyer som er de værste, når det gælder lommetyverier, baseret på brugernes rejseanmeldelser, og hvor mange der nævner lommetyveri.

Flest tyverier i Barcelona
På toppen listen ligger Barcelona, som er kendt for at være en by, hvor man skal passe på sine ting.

På La Rambla nøjes de notoriske tyvene ikke med en simpel tegnebog, de stjæler gerne hele kufferten eller tasken, hvis lejligheden byder sig.

Hvis du skal til en af disse 10 byer, bør du passe ekstra godt på dine værdigenstande: 
1. Barcelona

2. Rom

3. Paris

4. Madrid

5. Athen

6. Prag

7. Alicante (Costa Brava)

8. Lissabon

9. Tenerife

10. London 

Udspekulerede tyve

Lommetyvene opererer på en stadig mere avanceret måde, og det er typisk, at to eller tre tyve samarbejder på trange steder, som metroen, bussen eller tætbefolkede markeder. Den ene person skubber til dig, en anden stjæler samtidig tegnebogen og afleverer den til den tredje person.

Enkelte lommetyve har også specialiseret sig i at stjæle fra ældre personer med gråt hår. Disse personer kan være ekstra udsatte og lette ofre. Derfor bør de være ekstra påpasselige.

Tænk smart

Hvis du først bliver offer for lommetyveri, er det smart at have truffet nogle forholdsregler: Tag ikke alle kort og penge med ud, men lade det meste ligge i pengeskabet på hotelværelset.

Tag kun en lille pung med kort og lidt småpenge til kaffen med ud.