Entercard arbejder hele tiden på at forbedre sikkerheden, også i ferien. Vi anvender branchens mest avancerede sikkerhedssystem, som overvåger korttransaktioner og slår alarm ved mistanke om misbrug. Det er især gavnligt i sommermånederne, når mange af vores kunder bruger kortet hyppigere og andre steder end normalt.
Turister er et yndet mål for svindlere. Det er derfor godt at vide, at vi hos Entercard gør vores bedste for at sikre og tage vare på vores kunder.
– Gode kundeoplevelser er afgørende for Entercard, og vi gør vores bedste for at bekæmpe svindel og bedrageri. Vores sikkerhedseksperter arbejder døgnet rundt, hvilket betaler sig, da det giver en tryggere hverdag for vores kunder, forklarer Freddy Syversen, koncernchef i Entercard.
Kreditkort er et sikkert betalingsmiddel, men der er altid risiko for, at svindlere forsøger at aflure personlige informationer som kortnummer, pinkoder og lignende. Der er forskellige former for bedrageri, men de mest aktuelle i forhold til ferierejser er skimming og misbrug af stjålne kreditkort.
Hvad er skimming?
Skimming er, når nogen kopierer kortet mens det anvendes. For at forhindre dette, opfordrer Entercard kunderne til at skjule sin pinkode, sørge for at butiksansatte ikke tager kortet med ud af syne, og være ekstra påpasselige, når de bruger kortets magnetstribe i stedet for chippen.
Misbrug af stjålne kort er den anden type svindel, som typisk sker i ferien. For at undgå dette, anbefaler vi, at vores kunder behandler kreditkortet som et værdipapir. Samtidig skal man altid sørge for at skjule sin pinkode. Skulle uheldet være ude, beder vi vores kunder kontakte os for at spærre kortet, så snart de opdager, at kortet er blevet væk.
Siden vi indførte vores nye sikkerhedssystem i 2013, har vi dagligt forhindret en række svindelforsøg, men ét tilfælde skiller sig ud. Systemet opfangede en usædvanlig bevægelse på en kundes kort, og en af vores sikkerhedseksperter ringede op for at spørge, om kunden havde kortet på sig. Nej, svarede kunden, kortet lå hjemme i et låst skab, og der var ingen hjemme, da de var på vej i sommerhus. Vores sikkerhedsekspert fortalte kunderne, at de formentlig havde været udsat for indbrud, da kortet netop var blevet anvendt til at hæve penge i en hæveautomat. Kunden vendte om og kørte hjem, hvor han opdagede, at der rent faktisk havde være indbrud. De var taget af sted hjemmefra kl. 10:30, og første hævning på kortet var kl. 11:08. Indbruddet var med andre ord sket lige efter, at de var kørt.
Princippet om rettidig omhu
Vi kontakter ikke kun kunder, som har været udsat for svindel. Opdager vi usædvanlige bevægelser på kortet, tager vi kontakt for at forsikre, at der ikke er tale om bedrageriforsøg. En kunde på ferie i USA ønskede at hæve kontanter, men de fleste af hæveautomaterne tog et højt gebyr for hævningen. Til sidst fandt han en automat, som ikke tog et gebyr. Her hævede han 300 dollars, men syntes det var lidt for lidt, hvorfor han besluttede sig for at hæve yderligere 300 dollars. Umiddelbart efter blev han ringet op af Entercard, som ville høre, om kunden var i USA, og om det var ham, der havde hævet to identiske beløb i en hæveautomat. Systemet havde registreret bevægelserne som mistænkelige, og vi ville sikre, at kunden ikke var udsat for bedrageri, noget som kunden oplevede som betryggende.
Hvad gør vores sikkerhedssystem?
- Overvåger korttransaktioner i real time for at afdække bedrageriforsøg
- Sender automatisk en SMS og en mail til kunder ved mistanke om svindel