MitID og Passwords

For at gøre en betaling med kreditkort endnu tryggere, bør du benytte dig af MasterCard Identity Check eller Visa Secure (afhængigt af hvilket kort du har).

Dette er en sikker betalingsløsning, som indebærer, at du må identificere dig via såkaldt stærk kundeidentificering (for eksempel MitID). Dette gør at ingen andre kan bruge dit kort på nettet.

App

For at kunne logge ind på vores apper, behøver du at identificere dig selv. Første gang du skal aktivere appen, må du logge ind med MitID. Derefter gemmer du enten en PIN-kode eller du kan vælge at logge ind med Touch ID (fingeraftryk – dette gælder kun iPhone 5S eller nyere).

Flere og flere apps gør det muligt for dig, at logge ind med et fingeraftryk. Det er her vigtigt at tænke på, at alle fingeraftryk som er registrerede på din enhed, kan anvendes som identificering. Har du for eksempel lagt dine familiemedlemmers fingreaftryk ind på din enhed, betyder det, at de også kan identificere dig i alle dine tjenester og applikationer, som baserer sig på identificering med fingeraftryk.

Sådan lukker du dit kort for betaling på internettet

Hvis du ønsker at dit kort ikke kan blive brugt til betaling på internettet, kan du kontakte vores kundeservicecenter, som vil hjælpe dig med det. Bemærk venligst at alle køb over internettet så vil blive stoppet. Det gælder også for abonnementer som Spotify, Netflix og lignende.
Hvis du senere skulle ønske  at åbne for internetkøb igen, tager du bare kontakt med vores  kundeservicecenter .